Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IBSEN TALER OM GAMLE VENNER.
Havde jeg gjort Ibsen det indiskrete spørgsmål:
»Er der nogen, som De igrunden holder af?” Jeg tror
det næsten, for i min overmodige ungdom forstod jeg
ikke at veie mine ord. Således erindrer jeg, at da
Ibsen en dag besøgte mig og Grieg på vort lille land-
lige hotel i Gossenssass, og han opdagede, at der på
mit bord lå opslået en bog af — Bjørnson, sagde jeg
pludselig, som om jeg vilde svare på Ibsens tause
tanke: ,Hvor det er leit, at store mænd aldrig kan
være venner!"
Da Ibsen gik, bebreidede Grieg mig den efter hans
mening upassende ytring. Men jeg ærgrede mig over,
at ved Ibsens visit lå kun Bjørnson fremme på mit
bord og ingen af Ibsens egne værker. I kufferten
havde jeg dog med hans , Digte", mellem hvis blade
lå sammentrykt en rose, som fru Heiberg ved en mid-
dag i hendes hjem havde foræret mig.
Nok er det at Ibsen denne aften i Miinchen be-
gyndte at tale om gamle venner. Vi sad ganske alene
i hans hyggelige arbeidsværelse i Amalienstrasse.
Fruen var i en ,, Mai-andagt" (vi var netop i jomfru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
