Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Han følte den salighed, den reneste af alle, som und-
fangelsensøieblik skænker den sande kunstnersjæl .…
Det er et helligt mysterium, som fuldbyrdes … . Det
er som tanken på en uforklarlig måde udvides, den
beruser sig i sit eget væsen og søger at favne alt
mellem himmel og jord. Og i sådanne store, fødende
øieblikke lever ikke digteren alene for sig selv og i
nuet, men også med alle de andre og i fremtiden —
alle de tusinder, som engang skal glædes ved hans
værk, når det foreligger færdigt .. .
»Er det ikke en ubeskrivelig lykkegave at kunne
skrive?" udbryder Ibsen i sit lange brev til Bjørnson,
dateret Arizzia den 12’€ september 1865.
Kom der en sjelden gang en ufrivillig stansning i
arbeidet, tog Ibsen en sviptur ind til Rom, hvis klas-
siske ro altid virkede så velgørende og inspirerende
på ham ... Han tyede i sin nød ind i Peterskirken,
hverdagen stængtes pludselig ude, mens under Michel
Angelos himmellignende kuppel en åbenbaringens
verden sænkede sig over ham...
»Der var enkelte tider", siger han i brevet til
Bjørnson, ,da jeg ikke vidste, hvor jeg skulde hen i
nogen henseende, ikke med hensyn til penge alene,
men fordi det ikke vilde gå med mit arbeide ... Så
gik jeg en dag i Peterskirken — og der gik med en-
gang op for mig en stærk og klar form for hvad jeg
havde at sige.”
Ibsen var igrunden en dybt religiøs natur . .. Den
fromme barnelære i Skien havde brændt sig ind i
hans sind og de store spørgsmål, ,,hvorfra, hvorhen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
