Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Koniad lo over hele Ansigtet Vinge, som
følte, at han var lidt tilovers, sagde for dog at
sige noget:
,,Ja, De har vel ofte været ude i Storm og
været dygtig bange?«
»Hundrede Gange! Men jeg har aldrig været
ræd, hvor kan De tro det? Hver Frygt forsvandt,
naar jeg saa Fars Tryghed, hvor kjæk og bestemt
han stod paa Kommandobrettet Havde han mærket,
at jeg var »umandig«, som han kaldte det, havde
han øjeblikkelig sendt mig hjem, det var bleven
Følgen. Thi Klijnk og Klage likte han ikke. — Da
jeg havde slig Lyst til at klatre op i Ræerne, lod
Far sy til mig en Lærreds Guttedragt, »Gymnastik-
dragt", som vi kaldte den. Og vil De tro, at jeg
snart blev saa glad i den bekvemme Blouse og de
vide Sejldugsbuxer, at jeg hele Maaneder, naar vi
var i Sjoen, beholdt dem paa. Naar jeg da siden
kom iland og skulde besøge vore Konsuler i de store
fremmede Byer, generedes jeg saa af min lange
Silkekjole, at jeg gik og humpede i den ligesom en
. en gammel Kjærring.– .
. .L=» .
,·)
Tanten saa ubemærket af de Andre, betydnings-
fuldt paa hende
,,Har jeg nu igjen sagt noget Galt, Tante?«
spurgte hun urolig, idet hun rødmende saa fra den
Eiie til den Anden Tanten blev noget forlegen
ved dette- aabenhjertige Spørgsmaal
,,Nzc3 sd vist ikke Barn, fortæl blot pidsrek-·
Z,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
