Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
rad til hende, endnu dvælende ved hendes Fortæl-
ling, »hvor mægtigt denne Hjemlængsel kan gribe
os i de gladeste Stunder derude« Naar vi er her
i- Norge, gaar vi ligesom uartige misfornøjede Børn
og skjænder paa det, men neppe er vi nogle Mil
fjernt fra det, førend hele dets Herlighed gaar straa-
lende op for os, og vi føler, at vi er bundne til
det paa Hænder og Fødder. — Men over Deres
fængslende Bosporus glemmer jeg ganske Tiden« —
han saa paa sit Uhr — ,,jeg skal nemlig« —
,,Nej, De vil da vel ikke allerede gaa,« klagede
Frida, og Skuffelsen tegnede sig saa tydeligt i den
udtryksfulde Mund og de hævede Øjenbryn.
»Desværre, jeg maa, saa gjerne jeg end vilde
blive; jeg er nemlig inviteret til Byfogden, Fars
gode Ven. «
»Paa Gjensyn da,« sagde Frida og rakte ham
smilende Haanden, idet Tanten udtalte sin Be-
klagelfe over hans Bortgang.
Neppe var han ude af Døren og Fruen ude i
Kjøkkenet for at give Ordre til Aftensmaden, førend ·
Vinge, synlig lettet, sagde med ironisk-Flothed: »Ja,
Byfogdens Fredrikke er s’gu ikke afvejen! Titusind
efter Fa’ren, siges der og Ottetusind efter en gammel
Tante! Og saa har hun ydermere været i en lon-
donsk Pensionsa«nstalt, complet en engelsk Miss! Det
blir et ganske net Parti for en fattig Lieutenant«
. »Hvad mener De?« spurgte Frida stolt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
