Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-68
Frida vendte sig bort. Det var ikke frit for,
at der var noget fugtigt i hendes Øine.
»Har jeg gjort dig noget imod, Kristiane?«
sagde hun, efter en Pause med let dirrende Røst, »saa
beder jeg dig om Undskyldning. Jeg synes, du er
« saa underlig mod mig i den sidste Tid, som om du
var vred paa mig.«
Kristiane nærede virkelig fra den-Stund, hun
opdagede, at Vinge forlod hende for Frida, en let
Uvillie mod denne. Hun vilde saa gjerne besejre
den; men det lykkedes hende ikke ganske. Nu blev
hun dog blødstemt.
.,,Hvor kan du tro det?« svarede hun blidt og ,-
rakte hende Haanden; ,,men jeg kan virkelig ikke tjene
dig i dette! Hvis du vidste, hvor lidet ansete vi
ser hos Byfogdinden, bad du hverken Mor eller
mig. Hun havde sandsynligvis vist os Døren. Hun
synes Mor er saa simpel, og jeg, ja du ved, ,,Æblet
falder ikke langt fra Stammen-A«
Men Frida fik hverken Rist eller Ro. J to
Dage ikke et Ord! Den ængstende Uvished udmalede
hende det Værste. Vinge havde netop igaar fortalt
en Historie om ham, hvorledes Ørn som Kadet ved
fin Raskhed og Konduite havde reddet en Kammerat
fra at drukne, og Længselen efter ham stegfog svul-
mede ved denne Underholdning, hvori han var
Helten. Hun maatte se ham, trodsialle Verdens
Argus’er og Byfogdinder, hun maatte møde hans
alvorlige, milde Øje, hun maatte paany høre den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
