Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Jomfru Mortensen tænkte i sit stille Sind, at
der var nok andre end Tanten, som holdt af den
unge Sjøofficer.
,,Ja, meget bedre,« svarede hun, ,,og derfor
er ogsaa Byfogdens idag gaaet ud i Selskab. Hos
Assessoren. De synes nemlig, at han nu er saapas
frisk, at de saa for en Aftentime eller to kunde for-
lade ham. Den gamle Beate og Løbergutten er de
Eneste, som nu er hjemme og Beate passer ham;
thi hun er nu saa snil og tro som«Guld, og har
tjent hos Byfogdens i mange Herrens Aar.«
Frida gik Stien tilbage med Jomfru Mortensen.
Ved Villan skiltes de. ,,Kom saa op imorgen efter
Paraplyenz men gaa Bagvejen, at Tante ikke ser
Dem.« , —
Neppe var den »usigelig taknemmelige« Sy-
dame borte, førend Frida igjen med høitban·kende
Hjerte slog ind paa Vejen til Byfogden· Hun havde
faaet en ny, dristig Plan ved Jomfru Mortensetis
Fortælling om, at hele Familien var ude. Hun
standsede pludselig. Skulde hun? Hvad risikerede
hun egentlig derved? Jntet! Kun den gamle Beate
hjemme! Og dertil var hendes Lyst efter at gjense .
ham saa brændende, og ham vilde det glæde at fe
et venligt Ansigt hos fig? Han maatte j·o fryse ihjel
under Byfogdindens Etikette og kolde Pleje? Hun
syntes at se ham række mod sig de blege, magre
Hænder, som hun afsindig vilde bedække med Kys.
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
