Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’87
Tanten fjernede sig for at tænde Lampen. De
to Unge var alene.
»Holder De meget af Musik?« spurgte Frida,
og han syntes, at hendes Stemme aldrig før havde
lydt saa blødt. »Denne Sang er Ørn saa glad i.«
Og hun nynnede:
· ,,Holder du af mig,
holder jeg af dig
alle mine Levedage.«
»Ja, Konrad er meget glad i Musik,« svarede
han. »Selv synger han vakkert. Paa Skolen kaldte
vi ham »Lærken«. Dertil havde han med al sin
Kaadhed en saa stærk Følelse, at Taarerne ofte
traadte ham i Øiet ved en rørende Sang. Og saa
gjorde vi Nar af ham, den stærke Gut med »Pige-
-hjertet". Jeg var selv med blandt Spotterne. Jeg
kan nu aldrig udstaa en grædende Mand.«
,,Saa?« sagde hun; besynderlig tankefuldt· ,,Har
De da selv aldrig grædt?«
»Nej — Jo! Engang i hele mit Liv.«
Han rødmede i Tusmørket ved denne Bekjen-
delse som over en utilgivelig Svaghed. Den gamle
Adam i ham var- endnu ikke dødet. ·
»Hvorover var det?« spurgte hun deltagende.
»Men kan det interessere Dem?"
»Javist, « svarede hun med Inderlighed-
»Nuvel da, over et Barn, en liden sexaarig
Pige, med nogle mærkværdig milde, blaa Øine, i
hvis forunderlige Dyb jeg i lange Stunder kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
