Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ottentle Kaniteb
Frida laa vaagen hele Natten. Den ene Tanke
jagede den anden, smertelig og forvirret. Hun vilde
lægge dem sammen som Tali et Regnestykke, for
at faa ud som Facit,« at han ikke brød sig om-
hende, uden at det dog lykkedes. Tankeflokken blev
kun mere og mere indoiklet og selvmodsigende«
Omkvædet var, at han ikke strax, nu da han var
helbredet, ilede til hende. Det var det Ubegribe-
lige! Han burde ialfald skrevet hende til, om han,
hindret af Byfogdinden, ikke kunde komme selv.
Men var han en Mand, som hun tænkte, da
ændsede han lidet hin arrige Kvinde, men brød
alle Baand. ,
Hun gjennemgik i Mindet Dagens Møde Træk
for Træk, det første Syn, det sidste Blik, og hun
følte paany hele Smertens bitre Sødme. Han havde
rødmet, det saa hun, han havde uvis standset et
Sekund, det saa hun ogsaa; men — —
, Ved Frokostbordet faldt Talen paa Forlovelser
Frii Skjold havde erfaret, at Kandidat Hansen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
