Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
ilede fra dem op paa sit Værelse. »Min Gud,«
raabte hun sønderknust, »derpaa tænkte jeg ikke!«
Der var faldet som et Bind fra hendes Øine.
Hvad havde Ørn lovet hende? Hvilke ømme For-
fikringer havde hun modtaget? Intet, Intet! Et
Haandtryk, ja! — Hun smilte bittert.——Et Haand-
tryk og nogle hviskende, af den ejendommelige
Situation fremkaldte, ellers betydningsløse Ord.
Hun havde jo i Grunden ingensomhelst Ret til
ham? Han havde raabt hendes Navn isøvne, men
i Feber siger man saa meget.
Om han nu aldrig mere kom, eller om han
mødte hende med tom Høflighed, smilende fremmed,
skuende tilbage paa hin cheld som et lidet, morsomt
Vintereventyr, hvorom de begge kunde tale aabent
og le derved, saa havde hun i Verdens Ojne ikke
Lov til at bebrejde ham, endskjønt hendes Rygte
efter Tantens Mening var tabt, hvis han ikke bød
hende sin Haand. Hun havde kun at bebrejde sig
selv, sin egen taabelige Svaghed, dette varmblodige
Hjerte, der slog ham saa fuldt og ukunstlet imøde
fra første Stund.
iaaske man i dette Ojelslik"hos Byfogdinden
raillerede over hendes forsmaaede Kjærlighed? Og
han hørte paa med Sejerherrens Jølelse, der slynger’
et nyt Blad i sin Laurbærkrandsl Nej, nej! Sligt
kunde ikke ske! Huti vilde evigt anklage ham, om.
han kunde svigte hende. Hun havde et Krav paa;
ham, høit hævet over den sædvanlige Forlovelses,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
