Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Det var just dette, Frida havde ventet. Hun«
vidste forud, at hverken Tanten eller Kristiane gik
i Theatret.
,,Nej, det er at forlange for meget. Vil De
virkelig?« spurgte hun Vinge med store Øine-
»Hvor kan De spørge,« svarede han galant,
med højtbankende Hjerte ved Tanken om, at han
hele chelden skulde faa sidde fortrolig ved hendes
Side og høre hendes søde Tale, »det er mig en
ligesaa stor Ære som Glæde«
Kristiatie slog hurtigt Ojet ned. Det var som
om hun- bluedes over ham. Frida gav ham
et Smil. - «
Da de traadte ind i det lille, gammeldags
Theater, var Ouverturen allerede begyndt, Huset
var proppet og Varmen trykkende.
Frida indtog smilende sin Plads i første Boge-
rad, hvorfra hun kunde mønstre det hele Publikum
med samme Lethed, som hun selv kunde iagttages.
Vinge sad ved hendes højre Side, tilsyneladende
trykket af den store Opmærksomhed, hvormed de
beceredes Thi alle Kikkerter rettede sig strax mod
»Sjødronningen«, der saa rigelig havde afgivet·
Stof til Byens Sladderkronik, og hendes opvartende
Kavaler, den Dumdristige, der havde givet sig i
Sirenens Vold. Hun var saa dejlig ikvceld iden
brusende, purpurrøde Kjole med den sorte Kniplings-
mantille over Skulderen og det høje Staaldiadem i
de mørke Lokker. Og med hvilken legende Ynde
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
