Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
bevægede Stemme og Visens rørende Simpelhed,
havde nemlig grebet alle Hjerter. Kunsten havde
her, midt i Hverdagsvrvvlet, fejret en af sine smaa
Triumfer. Borte var de skadefro Miiier, borte var
Hadet og Misundelsen! Sangen, Himlens Gesandt
hernede, havde i Hjerterne anslaaet ædlere og inder-
ligere Strenge.
Kun den uforsonlige Byfogdinde ytrede, da.
Frida, der havde sunget de sidste Vers med hørlig
Skjælven, sneg sig bort for at skjule den store Taare
paa Kinden: ,,Nej, vil man bare se! Krokodillen
græder! Ja, den Graad har vel ogsaa en Hensigt!«
— Hun havde iaften, foruden sin Hovedbekymring,
havt den Tort, at Fredrikke havde siddet over i
flere Dandse Det kunde hun ikke tilgive de unge
Kavalerer
Julius Vinge ilede travlt frem og tilbage
mellem Gjæsterne, svingende Lommetørklædet om sit
hede Ansigt, og nddelende her et Smil, hist et
Buk, der et Haandtri)k og her en Kompliment, lige-
som en Fyrste, der naadigst giver Kur. Frida
havde rigtignok nægtet ham en Svingom; men da
hun heller ikke havde indrømmer nogen Anden denne
Lykke, saa havde han liden Grund til at føle sig
· forurettet Og hvilken Sjælefest havde det ikke
været for ham at føre hende ind i sit rige, elegante
Fædrehjem! Det beroede kun paa hende, om hun
vilde dele dette behagelige Liv med ham! Han
( havde allerede indviet sine Forældre i sin Fortroligheds
" .T.".· . Ads.
.:– 3( « 4 M-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
