Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
»Et Ord i Enrum, hører De! Det gjælder noget
Vigtigt!«
Han ændsede slet ikke Kristiane, der havde dette
" sorvaagne, halvt resignerede Udtryk, der især mod
BalletsSlutning give enkelte af Damerne en vis
Lighed med falmede, med Hovedet hængende Roser.
Hvad hun tænkte paa i denne pinlige Kvæld, ved
Ingen. Maaske hun til sin Trøst erindrede, at der
er andre Erobringer at gjøre end de flygtige paa
et Bal, at sad hun end overseet her, vilde maaske
Livet, det daadrige, have Brug kfor hende og hendes
Navn nævnes paa en Scene, ærefuldere og varigere
end et Dansegulvs, en Scene, hvortil man betaler
Jndtrædelsespengene med Adelsmærket paa sin Pande
—— det guddommelige Kunstnertalent.
Frida betragtede ham halvt forskrækket Han
talte med slig Myndighed og Alvor. Hun var først
tilbøielig til at afvise ham, saa fik hnn en ny Jde.
Det gjælder maaske Konrad, tænkte hun ængstelig,
rejste sig hurtigt og fulgte ham ind i et stille
Sidekabinet.
Kristiane fulgte dem med et langt Blik.
,,Nej, ikke her,« sagde han, »her passerer Alle
forbi!« — Hun fulgte ham villieløs. Han slog et
Tæppe tilside, aabnede en Dør, den kolde Luft
strømmede imod, de gik ned et Par Trin og stod
pludselig i den bladløse, ubeskyttede Havepavillon.
Her var de ganske uforstyrrede. Ingen as Gjæsterne
· 10r »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
