Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Du ser ganske forstyrret ud, dine Øjne er røde, dit
Haar i Uorden og din Kjole fugtig og»krølletl
Kom dog, lad os gaa ind i Sidekabinettet og ordne
dit Toilette.«
,,Nej, Tante, nu vil jeg hjem!«
De gik gjennem Salen. Overalt skjæve Øie-
kast, kolde Miner og hist og her en dæmpet, haanlig.
Fnisen.
Frida klyngede sig urolig til Kristianes Arm.
»Hvorfor stirrer man saa ondtpaa mig, hvorfor
fniser de unge Herrer i Krogene,« spurgte hun sagte
og ængsteligt Kristiane. »Jeg blir saa ræd.«
— ,,Fordi,« svarede Kristiane koldt, ,,at alle disse
» Mennesker, der ikke er dine Venner, har holdt skarpt
Oje med dig den hele Kvæld, og saaledes bemærket,
at du engang forsvandt med Ørn i Alkoven, den
anden Gang med Vinge i Haven, hvorfra du nu
vender tilbage i denne uordentlige Tilstand. Man
underlægger naturligvis din Opførsel de værste
Motiver. Alle disse Menneskers respektable Huse vil
for Fremtiden være lukkede for dig. Du kan nu
med Sandhed sige: »Jeg gaar, men lader mit
Rygte tilbage«.«
»Mit Rygte! Store Gud! Men jeg har jo
intet Ondt gjort. Derpaa er Herreii mit Vidne. —
O, hvor Verden er styg,« jamrede hun, da de sad
i Vognen. Saa tørrede hun sin Taare og hviskede
fortrostningsfuldt: »Konradl«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
