Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·180
lovede en smuk Dag. Og der vilde følge mange
slige Dage, tænkte hun, hvor det glade Menneske-
hjerte ligesom Vaarens Fugle kunde kvidre og synge
og prise Gud for sin Lykke. — Hun stod alt ude paa
Verandaenz huic vidste, at hendes Spejdeii saa tid-
lig var unyttig, men det var saa sødt at længes
med Visheden om, at han snart vilde være der.
·Saa gik hun ind igjen, atter ud, igjen ind,
medens Tanten ligesom igaar skjæmtende gjorde
Nar af hende for hendes Utaalmodighed.
Kl. blev 12. Endnu ingen Ørn! Hvor kunde
han dog være bleven af? Tanten maatte blidt
skjænde paa hende, da hun saa smaat begyndte at
klynke over hans Udeblivelse. Dagen var jo endnu «
ikke omme. —— Endelig! Der aabnedes Porten!
Nej, det var blot Kristiane, som kom fra Byen.
Men hvor høitidelig hun saa ud! Htin var vist
ikke i godt Huinør. ·
,,Goddag Kristiane,« raabte hun ned, ,,saa du
ikke Konrad paa Vejen?«
,,Goddag,« svarede Kristiane kort og gik forbi
hende ind i Salen. Frida fulgte hende frygtsomt.
,,Du ser saa bleg og anstrængt ud, kjære Kri-
stiane,« sagde hun blidt, ,,er der gaaet dig noget
imod ?«
Kristiane saa mistænkeligt paa hende. Det var
med denne blide, falske Røst, hun havde fra-stjaalet
hende Vinges Kjærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
