Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
hele Blomsterbedetbortfrossen! Nejnejl Det maatte
være en Spøg, en grusom Spøg! Han vilde blot
sætte hende paa Prøve, han vilde lære hvor usige-
lig en Kvindes Tillid kan være . . . Og hun vilde
« ikke gjøre hans Forsøg tilskamme. Hun vilde
tilgive ham; thi det var saa dejligt at tilgive en
Elsket. . . ·
Nej, dette Selvbedrag nyttede ikke, det var
Alvor, en ulyksalig Misforstaaelse. Men hun vilde
ialfald fordre en Forklaring af ham. Den usleste
Synder dømmes ikke uhørt, hvorfor skulde da hun
blive det, hun, som intet havde forbrudt. Hun
· vilde tale med ham, hun vilde kaste sig om hans
Hals, og naar han da saa hende ind i det be-
drøvede, skyldløse Øie, vilde han angerfuld sænke
sit og tilstaa, hvor ukjærligt han havde handlet. .
Det kunde ikke være Andet! Ha11, der var saa
god, havde ikke Hjerte til at støde hende fra sig. .
Jkke en af hundrede Kvinder havde gjort, hvad
hun, den Højhjertede, nu gjorde. Hun vadskede sit
forgrædte Ansigt, stak Brevet i Lommen, slyngede«
et Shavl om sine Skuldre og sneg sig bort i Skum-
ringen til hans nye Bolig. Hun vidste, at han
boede i Faderens Hus, blot opvartet as den gamle
Tjenestepige. · -
Der var Lys i Værelset tilhøjre. Det maatte
være hans! Døren stod aaben og uden at møde
Nogen passerede hun Trappen og bankede paa.
» Intet Svar. Hun aabnede sagte Døren og stod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
