Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
havde plukket mit? Men frygt ikke, Mor; slige
·følsomme Anfald er sjeldne. Jeg er igjen din
gamle ,,kloge« Kristiane»
Og Frida er lige syg? Hvor jeg tog Fejl af
hende, det tilgive mig Gud! Har jeg hernede havt
nogen Sorg, har det været for hende. At Ørn
saaledes kunde forlade hende, thi detvar jo hans
Skyld? Det har du opfattet af hendes forvirrede
Ord. — Hvor Mændeiie ere Egoister og hvor
Kvinderne ere svage! Stakkels Frida! Kunde jeg
udsone min Brøde mod hende, kunde jeg give hen-
de Aandens tabte Lys tilbage, ofrede jeg, ja, jeg
ved ikke hvad. Aldrig kan jeg glemme hende, dag-
lig beder jeg for hende!
Hvor jeg længes efter vore Fjelde. . . . Hvor-
for mon Schweizeren og Normanden lider mere af
Hjemve end andre Nationer? Er det blot Luren
og Alpehornet, som har denne magisk lokkende
Klang! Ja, vor Natur er en streng, men øm Mo-
der, det ergofte sagt, thi det er sandt! Det Alvor,
som Fjeldet har skygget ned i vort Sind, kan vi
aldrig siden glemme i den smilende Dal.
Norge, mit fjerne Hjem, som jeg maaske aldrig
mere gjenser. . »iu ligger du og straaler for mig
som en solbelyst Bræ. . . Ligesom man for ret at
beskue og nyde et Maleri, træder etsSkridt tilbage
fra. det, saaledes maatte jeg bort fra dig for ret at
« lære, hvor dyrebar du er mig, hvor inderlig jeg
holder af dig, du Storvoxne, du, der ligner en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
