Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INLTOR
6 Fohn Paulsen.
Han sad nu fremfor spejlet og ordnede sit
smukke sorte hår om mede slovkdet ham
hvormange sølvgrå striber der allerede. fandtes
under Elan bleg smart | helt boraspreneeE
OrFså "alle "dissefrynker vedfømene MOS denne
markerede trækning ved munden! ... Jo, han
var pal veren tiltale "samme FE
Han kastede kammen og støttende hovedet
Rsmkhøre handkesav hans het ihen den
melankolske betragtning af sine egne træk ...
Hvor var nu det smil, som engang havde leget
om hans sundheds-røde mund, hvor var de
bløde, fint rundede kinder, hvor var øiets fyrige
glans — og livsmodet, livsmodet! — Ja, hvor
var det blevet af altsammen?
Det var et fint," åndfuldt, aristokratisk an-
’Siøt, som speilet i dette nu gengav, men
masser symelis blest ”medtet udtry KrF som om
han bar på en skjult øræmmelse; "ensorg, der
ikke kunde læges I
Han befragtede sis fremdeles oo plude
selig strømmede tårerne "en forten); uden at
han vidste det, nedover hans magre kinder.
Det var sin ungdom, han tog farvel med,
ungdommen med .dens sværmeriske elskovs-
drømme, dens søde, ubestemte fremtidshåb,
dens blå illusioner, hele dens indtagende, tanke-
løse letsind — denne deilige vårtid, hvor man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
