Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å
Sø Fohn Paulsen.
Ved solnedgang spredtes tilfældigvis hele
selskabet. Georg og den svenske baron var
. gået i en bondehytte for at spørge efter melk,
som damerne ønskede til aftensmåltidet, de
øvrige fløj inde i den nærliggende lille skog
for at plukke blomster og. binde kranse, hvor-
med man vilde smykke aftensbordet. En af
de unge lieutenanter førte an.
Werner og Selma var alene ... Hun sad
på en mosbegroet kampesten, med de små
fødder trukket ind under sin hvide kjole, og
med bart, bølgende hår. Stråhatten havde hun
slængt fra sig på marken. Werner havde bredt
sit lommetørklæde ud over det dugvåde græs,
og’sad der, ved hendes fødder.
Ingen af dem talte. ” Sélma stirrede tanke-
fuld ud mod fjorden, eller hun vendte hovedet
mod den bondehytte, hvor Georg opholdt sig.
Solen var lige ved at synke, himlen havde i
vest de fineste rosentinter, bræmmet med guld,
og over fjordens rolige flade flimrede en lang,
mat-gylden stribe ... Og det var så stille, så
sælsomt stille rundt omkring dem ... Fuglene
var holdt op at synge, løvet hang ubevægeligt,
som om det lyttede efter noget, kun i fjernet
lød en kobjeldes. melankolske kling-klang ...
Nu var øjeblikket kommet, tænkte Werner
med stigende hjerteklap. Nu eller aldrig måtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
