Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Fohuwdt aulsen:
Hun fsans videre ledsager hal publikums
applaus, der dog mere gjaldt hendes skønhed
end hendes sang, disse monotone, sørgmodige,
salme-lignende melodier, født i fjeldets ensom-
hedder asidestlissende sætter eller indeti
derdybe mørkeferanskorer
Det alvor, som disse folkeviser førte med
ser huede ikke ristet hendes tilhørere som
efter dagens slid og slæb forlangte noget, der
kunde «more» dem, noget løssluppent lystigt,
der kunde øve samme virkning "på dem som
em sod snaps eller"en ægte Tuborser.
Werner havde imidlertid flyttet plads for
bedre at Ikunnesserhende= "Elan sad nu første
række; lløeoverfor tribunen:
EknsanskKkKOR MO Emner en ange,
«Sæterjentens søndag» og «Eg gjette Tulla i
femten ars idet hun smedtatekteret bluferdie
hed slog øjnene ned mod.søljen i brystet, og
med hånden forlegent, på ingenuers vis, kram-
mede på sithvidebroderede” forklæde
Men ligesom for at belønne det danske
publikummeder så kålmodiot "havde hørt pa
hendes traurige, norske viser, foredrog hun
tilslut, spillende muntert, en moderne sang: «Og
jeg vil hakmiesen bjertenskær» HH Elendes hold
ning varnu en sanske anden, sikkert uder at
så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
