Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 John Paulsen:
. «En af mine gode bekendte,» svarede hun
skælmsk. — Werner sank hen i sin tidligere
taushed. — Man satte sig tilbords.
«Men De sidder så stille, Werner, De har
da ikke tandpine?» spurgte hun med munden
faldt smadder er ss SER Ullen sr handern
«Men nu villjes ikketlænser vide af disse sure
miner! — De skal være glad og oprømt, hører
De, jeg befaler Dem det. — Ikke sandt, Sørensen,
vi mennesker er skabt til at være glade og lystige?
Pokker i vold med al melankoli!» — Opvarteren
smilte diskret. «Skål, Werner!» — Han løftede
sikkelassmodt hendes + Hasker DES andehorde
Det var fornøielise dasestyr havde der det
lan ikke nægtes 5
Werner undertrykte etssukt Selmarskæn:
kede sis et mytølds Ser Julien :
CAlle herrerne var sa galante, selv eden
samle øistsvage" konsuls Hum 10 Husker
De ham, Werner, han havde paryk — troede.
forresten, at ingen havde opdaget det — og
spiste altid med fortænderne — "Haha! 5
«Hvordan går det Georg?» spurgte hun
pludselig 1 en helsanden tone «Haner vel
fremdeles fif-kavaleren, og gør altid kur til
damerne?»
«Han er gift,» svarede Werner og så fast
på hende Han fandtter srusomt behag åt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
