Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Fohn Paulsen.
Det var en sen høstdag. «Hunde-jomfruen»
var nu ganske husvild, «men værst var det for
de små», sagde hun. «Poppemand kunde nu
Slet ikker fordrage kulden En varsle på
det som en liden prins.»
Hun satte sig på grøftekanten og ER
akkompagneret af «de smås» hyl. Men Poppe-
mand svøbte hun indst tllede erå uld
shawl, at han ikke skulde fryse. Han var jo
den mindste. —
— Købmand Kvist var i hele byen anseet
som en original.
Han havde netop i byens avis «Nationen»
adverteret at ider i hans bassarekvar etdlille
værelse til leie «for et enligt kvindemenneske
uden børn helst ten sammels om ms In sen
liebhaver «indfandt sig. — Da" kom’ omsider en
ældre dame, klædt gammeldags og sirligt, på
hoveder en tykkappe med lanserntlasrende
silkeband) "og foyer den" sorte, slidte kjole ten
sammels«silkesalop> Nkder (bar mærker ralkde
folder, hvori den længe havde ligget forvaret i
dråaekisten. Hun føjorde mdtryk af ativæreren
gammel, hæderlig enke i små kår, der dog,
trodsmal armod i det ydre uldehlæsger fok
dagen «en honnet ambition».
Købmand Kvist bladede med tilfredshed i
de attester hun medbragte: Det vistersig, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
