Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Fohn Paulsen.
Jess spurgte jer tilslut mis selv Hvad
mon denne unge mand har gennemgået, at
han så smilende skilles fra livet?»
Dagen efter viste han sig ikke. En skarp
tramontana blæste og nødte ham til at holde
sig pørsit værelse Jee) wilde” hilse" på ham,
men blev ikke modtaget. Adelina stansede
mig i døren og fortalte hviskende, at «signor
Carlo» sov. ;
Næste dags eftermiddag fandt jeg ham
atter på verandaen. Han havde ligesom tid-
ligere i hånden en buket orangeblomster, som
Adelina havde bragt ham.
Na hyordansar det?» spurgte jen del
tagende.
Jes har havt en dårlig nats sukkede
han. «Denne nordenvind er min værste fiende.
— Jeg fik en voldsom hostebyge, og var nær
ved ar kvæles Jesltroeder at jer skulde ke
pere med det samme. Desværre — eller skal
jeg sige heldigvis — gik anfaldet over. —»
«De wil aks partout skilles ra rose,
Deres venner — denne skønne natur? —>»
Jer rpegte ud "overk haven, hvis hvide
blomster og gyldne frugter glimtede frem mel-
lem det dunkle orange- og citron-løv.
«Ialfald frygter jeg ikke døden — ikke
meget,» tilføiede han. «Sig mig, doktor, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
