Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Fohn Paulsen.
herlige luft, eller det var en af disse naturens
capricerr der sa tolket forvirrer mos tærer og
spotter alle vore peresninser
Ekntbehøvede ikke mere aft hvile tulle
stolen "den lange dag, nu havde han kræfter til
atten rem og tlbave pa verandaen og en
eftermiddag, ovenpå en god middagssøvn, var
han endos istand til ved min army åt vandre
gennem haven, hvis grønsvær var fuldt af ned-
faldne overmodne appelsmer ost passere
densstelle i klippen udhusgederstr yder fører
medstik fjæren
Her strakterkvi os bene to sandet der
var ophedet af solen. Han lagde for forsigtig-
heds skyld sin røde plaid under sig.
Længe lå vi tause og så udover. golfen
ogkimod Neapel der slimtedeti fjerner somten
hvid, sollys stribe. Over den lyseblå sjø med
sølvskær øled det ene skib efter det andet,
seilene svulmede lig hvide mågevinger, og ma-
trosernes monotone sang nåede os nu og da.
Han havde dog liden opmærksomhed for dette
billede. Med en sørgmodig mine betragtede
han bølgernes spil. En bølge reiste sig, skød
skummende. og larmende ryg, som om den
forberedte sig til en stordåd, og sank så plud-
sehromtuden tat have mdrettet moser mat os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
