Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 ) Fohn Paulsen.
Det smukkeste gemte hun tilslut Elin
betragtede sine læber. De havde endnu denne
fine, jomfruelige linie, der gav hendes «Desde-
monas»> og «Gretchens» klager slig rørende
troværdighed,: og som havde inspireret digterne
til lovsange. Kun når hun var i slet. humør,
trak de sig umærkelig nedad på en vansirende
vis — men sit slette humør plagede hun ikke
publikum med, det gemtes til «bag kulisserne».
Gudskelov, hun var endnu ingen ruin!
Hun kunde måle sig med hvem det skulde
være. Hun vilde ganske glemme hin skribler
i «Revuen>».
Tjenestepigen kom ind med et brev.
«Fra theater-chefen», sagde hun og gik.
Da vor primadonna havde læst brevet,
sad hun ganske rolig, så slog hun op en kort,
uhyggelig latter.
«Den uforskammede!» — Hun stak håndens
knoer i munden og bed på dem, en gammel
uvane fra barndoms-dagene, når noget gik hende
imod. Så rew hun. forbitret brevet i mange
stykker.
Theater-chefen havde i en høflig forret-
nings-tone underrettet hende om, at «Gretchen»
næste gange vilde blive spillet af den unge
blonde frøken Stella, der nylig havde gjort en
så heldig debut, da hendes egen «apparation»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
