Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Passée. ØVO
Fmærke det: Sårsukkedef hunkdybt og søste
atter den ensomme vei langs fjorden. Hun
gik langsomt, hensunken i en tung sløvhed,
medens den smudsige jord syntes at gynge
som myr-grund under hendes fødder. Hun kom
tidsnok hjem — hjem til tomheden og livs-
leden ... Å, denne træthed, værre end lege-
mets Mun eledE ned på en bærnkikder var
anbragt lige ud i fjæren. Det var begyndt at
blæse, en skarp nordenvind, sjøen for i lange,
klagende dønninger mod land, de visne løv
fevessaf træerne; og leiedes af vinden Hs store,
stedse voksende dynger mod hendes fødder.
kun mindedes alle" de buketter man engang
havde tilkastet hende — ja, dette var parodien
derpå disse eule iskidnerblade
Pludselis’’reiste" hun sig, tørrede tarerne)
der her "ensomheden" havde fået frit løbes
sik et par skridt ned 1 fjæren høe mod’sjøen
idethunsky såa sis tilbager NET hun tænkte
slet ikke, på at berøve sig livet, dertil elskede
hun for meget dets «søde vaner», og for meget
havde hun i digtningen leget med selvmords-
tanken tilat den her 1-virkelishedent skulde
gribe hende Hun fostblot noget vandtikden
hule hånd og vaskede sine røde, af gråd op-
hovnede sner sS3 fortsatter hun velen hjem
over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
