Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DDÅ: Fohn Paulsen.
En vakker maidas dal det regnede "dyg
tipt og seiroceogn’ blæste hed henover” de” be-
rømte syv høie, blev dog vor maler ked af
under-staden og den daglige trip til Vatikanet
og Monte Pincio. Han længtedes desuden til
synet af havet. «Forandring fryder,» sagde
han, det var nu hans mundheld, og pludselig
strøg han med jernbanen til Neapel, hvor han
isen fandt det kære "solskin, hvori han, sol-
skins-barnet, best trivedes. Det første, han der
føretos sis, var at slenffe ned til Chiajaen og
spytte i sjøen; han fandt en barnagtig fornøielse
i dette tidsfordriv, idet han med synlig tilfreds-
hed betragtede de ringe, han derved frembragte
i vand-skorpen. Men i længden blev dette
ham ikke nok; han steg derfor ned i fjæren,
midt mellem de badende gade-gutter, og fyldte
sin hånd med sjø, hvormed han vædede pande
og mund. I seks måneder havde han nu måt-
tet undvære synet af de kære, friske bølger.
Tankefuld stirrede han ud over den blanke, i
sol-guld blånende golf, dette «nedfaldne stykke
himmel», som Sannazar, en begeistret italiensk
skald kalder det, og det var ikke frit for, at
han blev kritisk og Bjerkebæk-naturen stak
frem i ham, idet han mumlede mellem. tæn-
derne: «Puh, er dette noget at skryde af?
Nei, vore egne stolte fjorde derhjemme! Hei,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
