Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Fohn Patilsen.
Hun gabede høit. «Det er så kedeligt at
sidde stille,» Derpå reiste hun sig uden videre
ceremonier, idet hun stak lirerne i sin lomme.
«Addio, signor, nu må jeg gå!»
«Men jeg er endnu ikke halvt færdig,»
klagede han og skød atter huen bag i nakken,
med et komisk, modfaldent ansigt.
«Fa miente! Jeg kommer igen en anden
gang.» Hun rodede med en dybsindig mine
ishansmalerkasse, tog farve pa insren it tør
rede den af på sit fillede skørt og gjorde en
grimace, der antydede, at en "malerkasse dog
var en rigtig underlig, kompliceret ting. Han
lo; os idet han sa på hendes af" farven "dob-
belt smudsige hænder, sagde han:
«Men imorgen må du pent vaske dine
fingre og fødder: thi så vil maleriet blive endnu
vakrere.». Hun gav ham et skarpt, fortrydeligt
øjekast og rødmede dybt. «Det skal ske,»
svarede hun kort og sik eller rettere løb: hen
Over æren: Pludselis vendte hun tilbage
som om hun angrede sin udviste kulde.
Duer vist sod?» hiviskeder hun milde
«Dit hår er lyst og dit øje er blåt som him-
len. Du er den første, som har vist venlighed
mod den stakkers Pasquarella, og det vil aldrig
Pasquarella glemme, men bede for dig til Ma-
donna. - Å rvederla, signor!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
