Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2406 John Paulsen.
den trodsige, smudsige, halvgale pige. Man så
ikke til den side, hvor hun stod, eller man
fniste hånligt af hende. Pasquarella rev kran-
sen af sit hoved, blomsterne af kjolen, og me-
dens de andre morede sløksattet hun sige;
skjul bag gærdet og græd ynkeligt. Men siden
hin forsmædelige kvæld blev hun umedgør-
ligere end nogensinde.
Maleren sad denne aften længere end sæd-
vanlig ude på-den med vild vin og roser smyk-
kede veranda, betragtede Vesuv, hvis røg-søile
i dunkelheden bar et rødt skær, og røg sam-
tidig af sin lille snadde. I hver røg-sky så han
det deilige kvinde-billed fra Pompei, der imid-
lertid straks smeltede sammen med Pasquarella,
så at disse to blev uadskillelige.. Han syntes
så synd i pigen, og han forstod så godt, at
hendes sind måtte forhærdes ved den. medfart,
hun led. Hin søndag, hun mødte frem til
dans, hvor blødstemt mon hun ikke da havde
været, hvor længe havde hun vel ikke længtet
imod sine jevnaldrende, inden hun udsatte sig
for muligheden af at blive påny tilbagestødt
fra deres lag, og hvilken bange skyhed gemte
hun da under den kneisende trods? Og hvor
det træk rørte hans kunstner-natur, at ”hun i
mangel af nye, prægtige klæder, slige som de
andre piger bar, havde plyndret mark og have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
