Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strækker sig igennem alle hans Skrifter — og han
finder sig selv nøiagtigt i hine ældste Sagnheltes
Stilling.
Krapotkin anfører etsteds i sin Bog „Den
anarkistiske Moral“ en ung polsk Læges Historie.
Hans Forvisningstid i Sibirien vilde om få Dage
være endt, og Livet vinkede ham påny, da han
blev bidt af en lille gal Hund. Han agtede
ikke videre på Såret, ætsede det istedetfor at
brænde det ud, men iagttog så en Dag,
hvorledes det begyndte at svulme. Vel vidende,
hvad det betød, styrtede lian til en Ven, en
anden landsforvist Læge og sagde: Hurtigt!
Stryknin! Om et Øieblik har jeg
Hundegalskaben og ødelægger jer andre. — Vennen kunde
ikke overtale sig til straks at give ham Giften,
men vilde forsøge en Modkur. Krisen indfandt
sig imidlertid, og Strykninen blev nødvendig.
Historiens Moral og Logik er for Krapotkin
denne: Som den behjertede Mand heller selv
vil dø end som et forgiftet Væsen blive Arsag
til andres Ulykke, således har han også
Bevidstheden om en god Gerning og vinder
Billigelse af dem, han agter, når han slår et giftigt,
menneskeligt Kreatur ihjel for at hindre dette
i yderligere at skade.
Der findes hos Krapotkin en Dyrkelse af
den stærke Personlighed, der ikke står i nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
