Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dighed“ på republikens alter, og da lian ved
slutningen af de 3 måneder ikke kunde mor,
gjorde ban den siste fortvilede anstrengelse, —
som druknede i blod.
Og i 1871 døde kommunen ben af manuel
på stridsmænd. Den liavde ikke glemt at
beslutte kirkens adskillelse fra staten, men den
liavde kun altfor sent tænkt på at sikre alle
brød. Og man har i Paris set storfiffen bane
de forbundne ved at si dem: ..Gå bare lien. I
dumrianer, og la jer dræbe for 1 krone, mens
Ti går hen og spiser middag i en fin restaurant!"
I de sidste dage indså man feilen; man lavede
kommunesuppe; men det var for sent, —
Ver-saillestropperne var allerede pa voldene!
„Brød, revolutionen trænger brød!’1 La
andre befatte sig med at skrive cirkulærer i
fyndige vendinger! La andre udstaffere sig med
guldtresser så meget, de kan bære! La
endelig andre vase og vrøvle om politisk frihed! . . .
Vor egen opgave vil bli at indrette det
således, at lige fra revolutionens første dag og
sålænge den varer, skal der på det strøg, som
har reist sig, ikke findes en eneste mand, som
mangler brød, ikke en eneste kvinde, som skulde
bli nødt til at stille sig i række foran
bagerbutiken for at få fat i den bolle, man gjerne
vil kaste til hende som almisse, — ikke et eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
