Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bevist, at kornavlingen i Frankrig ikke havde
aftat i 1792—93. Alt leder endog til at tro.
at den havde uget. Men efterat lia sat sig i
besiddelse af en stor del af herregodserne, efterat
ha høstet pa disse godser, vilde landmændene
ikke sælge sit korn for papirsedler. De holdt
pa det i forventning om hoiere priser eller
guldmynt. Og hverken konventets strenge
foranstaltninger for at tvinge opkjoberne til at sælge
korn, eller deres henrettelse tik bugt med "streiken.
Man ved, at konventets kommissærer ikke
betænkte sig på at guillotinere opkjoberne og heller
ikke folket på at hænge dem på lygtepælene,
og dog blev kornet liggende i magasinerne, og
folket i byerne led hungersnød.
Men hvad bød man landmændene til
vederlag for deres hårde arbeide? Assignater!
Papirlapper, hvis værdi daglig faldt. Pengesedler,
som lød på 500 pund, men uden virkeligt va*rd.
For en 1000 frcs. note kunde man ikke længer
kjøbe et par støvler. Og bonden, — forstås, var
ikke villig til at bytte bort et års arbeide mod
en papirlap, som han ikke engang kunde kjøbe
en bluse for.
Og sålænge man byr landmanden en
papirseddel uden værdi, hvad enten den kaldes
assig-nat eller arbeidsanvisning, vil det gå ligedan.
Fødemidlerne blir liggende på landet, om man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
