Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den til byens liv, kunde inspirere en maler. Han
arbeidede pa et folkeligt inindesnierke. ban
henvendte sig til mængden og til gjengjadd tik han
inspirationen fra den. De talte til liani i samme
sprog som kirkeskibet, soilerne, glasmalerierne,
statuerne og de udskårne dore. Den største
hæder, maleren tragter efter i vore dage, er at
se sit lærred i gylden ramme ophængt i et
museum, — et slags pulterkammer for gammelt
skrab, — hvor man ser, som pa Pradoen. Murillos
himmelfart ved siden af Velasquez’ tiggermunk
og Philip den andens hunde. Stakkars Velasquez
og stakkars Murillo! Stakkars græske statuer,
som levede på sine byers borge, men i vore dage
kvæles af det røde klædesbetræk i Louvres sale!
Når en græsk billedhugger huggede sit
marmor, søgte han at gjengi byens ånd og hjerte.
Alle dens lidenskaber, alle dens tilvante
forestillinger om ha’der måtte leve op igjen i hans
verk. Men i vore dage har byen som helhed
ophørt at være til. Ingen fællesidéer mere!
Byen er bare en tilfældig sammenløbet
folkemængde, som ikke kjcnder hinanden og ikke
har nogen anden gjennemgående interesse end
den at berige sig på hinandens bekostning;
fædrelandet eksisterer ikke . . . Kan den
internationale bankier og kludekræmmeren ha noget
fædreland sammen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
