Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snakker om videnskabelig socialisme’1, man
citerer borgerlige økonomer og Marx med, for at
bevise, at en lønningsskala har sin berettigelse,
fordi ingeniørens „arbeidskraft“ har kostet
samfundet mere end grøftegraverens. Har ikke
økonomerne virkelig sogt at bevise, at når
ingeniøren får tyve gange så meget i betaling som
groftegraveren, så er det, fordi de „nødvendige"
omkostninger ved at uddanne en ingeniør er
større end de nødvendige omkostninger ved en
grøftegravers uddannelse. Og har ikke Marx
påståt, at den samme forskjel er ligeså logisk
mellem de forskjellige grene af kropsarbeide?
Han måtte slutte således, fordi han for egen
regning har gjentat Ricardos teori om værdien
og hævdet, at produkterne udveksles i forhold
til mængden af det til deres produktion socialt
nødvendige arbeide.
Men vi ved også, hvad der ligger under
her. Vi ved, at når ingeniøren, den lærde og
lægen får ti —tyve gange så stor betaling som
arbeideren, og når væveren tjener tre gange
så meget som jorddyrkeren og ti gange så meget
som arbeidersken i en fyrstikfabrik, sål kommer
det ikke af deres „produktionsomkostninger". Det
kommer af et dannelses- eller industrimonopol.
Ingeniøren, den lærde og lægen udbytter ganske
ligetil en kapital, — sit eksamensbrev, — ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
