Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liv på bunden af skakten og en dag vil bli kvalt
af vandstofgas? Eller kanske ingeniøren, som
vilde miste kulleiet og komme til at bryde på
sten. bare ved en simpel regnefeil? Eller
endelig eieren, som bar sat liele sin formue ind, og
som tvertimod alle spådomme kanske bar sagt:
„Grav ber og I skal finde udmerkede kul.‘‘
Alle arbeidere i gruben bidrager til at
udvinde kul, enhver efter sine kræfter, sin
driftighed, sin kundskab, sin forstand og sin dygtighed.
Og vi kan si, at alle har ret til at leve, til at
tilfredsstille sine fornødenheder, ja endog sine
luner, efteråt det nødvendige er sikret alle.
Men hvordan kan vi værdsætte deres arbeide?
Og de kul; de har udvundet, er de deres
arbeide? Er de ikke også de menneskers
arbeide, som har bygget den til gruben førende
jernbane og de veie, som forgrener sig fra
stationerne? Er de ikke også deres arbeide, som
har pløiet og tilsået agrene, udvundet jernet,
hugget tømmeret i skogen, bygget maskinerne,
der skal brænde kullene, og så videre?
Ingen forskjel kan gjøres på enhvers arbeide.
At måle det efter resultaterne fører til
urimeligheder. At udstykke og måle det efter
arbeids-timerne fører også til urimeligheder. En ting
står tilbage: at sætte fornødenhederne høiere
end arbeidet og erkjende først og fremst retten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
