Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 Vs million indbyggere vilde dette udgjøre et
årligt forbrug af 700,000 stykker kvæg.
Nuvel, med vore dages beitesystem måtte
man lavt regnet ha 2 millioner hektar for at
føde 660,000 stykker kvæg.
Når man imidlertid oversprøiter engene med
kildevand (som man nylig har begyndt med
tusener af hektar i det sydvestlige Frankrig) er
500,000 hektar allerede nok. Men bruger man
drivende dyrkning og avler roer til kreaturføde,
behøver man bare en fjerdepart af dette
fladerum, d. v. s. 125,000 hektar. Og bruger man
mais og lar den spire i en jordkjælder, ligesom
araberne gjør, får man tilstrækkelig foder på et
fladerum af 88,000 hektar.
I omegnen af Mailand, hvor man bruger
kloakvand til engvandning, får man på et
over-sprøitet fladerum af 9000 hektar foder til 4 å 6
stykker hornkvæg pr. hektar; og på nogle
ud-merkede stykker har man høstet indtil 45 tons
tørt hø på hektaren, hvilket udgør det årlige
foder til 9 melkekjør. Tre hektar til beite pr.
stykke kvæg og en hektar til 9 okser og kjør,
— se der er ydergrænserne for det moderne
jordbrug.
På øen Guernsey, med ialt 4000 hektar,
som er i brug, er næsten halvdelen — 1900
hektar — bedækket med brødkorn og kjøkkenurter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
