Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
allerede har tjent til at gi de unge planter, de
tidlige frugter og grønsager den fornødne varme.
De gjør jord i så store mængder, at de hvert
år er nødt til at sælge en del igjen. Uden det
vilde deres haver hvert år bli to—tre centimeter
høiere. De gjør den så godt, at (som Barral
lærer os i Dictionnaire d’agriculture,
ar-tikelen Maraichers) i kontrakterne betinger
gartneren sig nu, at han får ta sin jord med
sig, når han skal flytte fra det dyrkede stykke.
Jord, bortkjørt på vogne tilligemed løsøre og
rammer — se det er det svar, som
praktiske jorddyrkere har git på Ricardos misfoster,
der fremstillede jordrenten som middel til at
udjævne jordbundens naturlige herligheder. „Jorden
er værd. hvad manden er værd,“‘ det er
have-dyrkerens løsen.
Og dog stræver kjøkkengartnerne i Paris
og Rouen tre gange så meget som deres
kammerater på Guernsey og i England for at opnå
de samme resultater. Idet de anvender industrien
på jordbruget, gjør de foruden madjord også
klima.
Al dyrkning af kjøkkenurter er nemlig
grundet på følgende to principer:
1. At så i mistbænk og opelske de unge
planter i fed jord på et lidet rum, hvor man
kan passe dem vel og siden plante dem ud, når
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
