Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Akersenep.
(Fig- i.)
Denne plante vokser i agre og er almindelig gjennem
hele landet. Den blomstrer om sommeren og ud over hosten.
Ligesom de fleste planter har den 4 hoveddele, nemlig rod,
stængel, blad og blomst.
11 oden er en hovedrod. Den danner en ligefrem
fortsættelse af stængelen.
Stængelen er gron og saftig og er besat med stive haar.
Den er opret og bærer bladene og i toppen blomsterne.
Oventil er den grenet. — Planter med saftige stængler
kaldes arter.
Bladene sidder et og et i forskjellig høide, og vi siger
derfor, at de er spredte. De nederste blade bestaar af to
dele, stilhen og pladen. De øverste mangler stilk og kaldes
derfor siddende. Gjennem bladpladen gaar der mange striber,
som grener sig i alle retninger; de kaldes bladnerver. Efter
midten af pladen gaar der en hovednerve, og fra den gaar
der ud nerver til begge sider. F’ordi nerverne saaledes faar
en vis lighed med straalerne paa en fjær, kaldes bladet
fjver-nervet.
Blomsterne sidder mange sammen, og vi siger derfor,
at de danner en blomsterstand■ Hver blomst er fæstet til en
stilk, blomsterstilken. Enden af denne, som blomsten er
fæstet paa, heder blomsterbunden. Paa blomsterbunden finder
vi fastvokset:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
