Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
engsoleie kaldes fribladet, hvorfor?). Da alle kronens flige
har omtrent samme form, kaldes kronen regelmæssig.
Af støvbærere er der 5. Støvtraaden er fæstet til
grunden af kronen og er nedentil bred og flad, men smalner
af til en stilk, som i toppen bærer støvknappen. Denne er
langstrakt og snoet.
I midten sidder støvveien. Frugtemnet danner en
ud-vidning, der sees paa undersiden af blomsten. Fordi
saa-ledes blomsterdækket og støvbærerne er fæstet o ven paa
frugtemnet, kaldes blomsten oversiddende (hos engsoleie og
akersenep kaldes blomsterne ander siddende, hvorfor?).
Frugtemnet er delt i 3 rum; i hvert rum findes flere smaa
frøemner. Ovenpaa frugtemnet er griffelen fæstet; i toppen af
denne sidder arret, som har 3 flige.
Ved hjælp af rodstokken kan smaaklokken vokse flere
aar etter hinanden paa samme sted. Rodstokken overvintrer
nemlig og bærer knopper, som næste aar vokser frem til nye
stængler. Derfor er denne plante en fleraarig urt.
Blomsternes klokkelignende form har sin betydning som
beskyttelsesmiddel for støvbærerne og støvveiene. Blomsterne
vender nemlig som oftest aabningen nedad, og naar det
regner, danner da kronen et tag over støvbærerne og
støvveiene, som derved holder sig ganske tørre.
4. Smaasmelde.
(Fis- 4.)
Smaasmelde vokser paa tørre klipper. Den blomstrer
hele sommeren og ud over hosten.
Boden er en hovedrod.
Stængelen er dels underjordisk, dels overjordisk. Den
underjordiske del er en kort rodstok, som bærer en hel del
visne bladrester. Fra rodstokken gaar der ud én eller oftest
flere overjordiske stængler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
