Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den overjordiske stængel er sedvanlig grenet. Den er
opsvulmet ved leddene (leddene er de steder paa stængelen,
hvortil bladene er fæstet).
Bladene er siddende. To og to staar ret mod hinanden
i samme høide-, vi siger da, at de er modsatte. De kaldes
helr åndede, fordi de er uden indsnit i randen. De nedre
blade er lancet for mede, de øvre eglancet for mede (d. e.
lancet-formede, men bredest nedenfor midten).
Blomsterne danner en blomsterstand, som udmerker sig
ved følgende: i enden af stængelen sidder en blomst; den
springer først ud; under den gaar der ud to grene, som hver
ender i en blomst, og under hver af disse atter to grene,
som ogsaa hver ender i en blomst. Dette kan gjentage sig
flere gange. Ved hver forgrening sidder to smaablade, der
kaldes dækblade. Naar blomsterne er ordnet paa en saadan
maade, siger vi, at blomsterstanden er en kvast.
Bægeret er regelmæssigt og sambladet; det er dannet
af 5 blade, som oventil viser sig som smaa «tænder»: det
kaldes derfor femtandet.
Kronen er regelmæssig og bestaar af 5 hvide blade,
der ikke er sammenvoksede; den er altsaa fribladet. Hvert
kronblad bestaar af en stilkformet del, som gaar ned 1
bægeret, og som kaldes neglen, og en bredere del oventil, der
kaldes pladen. Paa overgangen mellem neglen og pladen
sidder en liden bikrone, som bestaar af 2 smaa skjæl. Pladen
har et lidet indsnit i toppen; vi siger derfor, at den er
ud-randet.
Støvbærerne er 10.
Støvveien bestaar af et frugtemne med 3 grifler.
Efterat blomsterstøvet ved insekters hjælp er ført fra
støvknapperne over paa arrene, vil blomsterdækket og
støvbærerne visne. Men samtidig begynder frugtmodningen, som
bestaar deri, at frugtemnet biir til frugt og frøemnerne til
frø. Frugtemnets vægge kaldes da frøhus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
