Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frugten er tor og har i frø (den er altsaa en nod).
Den er forsynet med fnok. Fnokken bestaar af en krans af
haar, der er dannet af det vedvarende bæger; den sidder i
toppen af en stilk. Xaar frugterne er modne, stritter fnokkerne
ud til alle sider af blomsterleiet; det hele ser da ud som en
lodden kugle.
Kurvdækket gjør samme nytte som bægerbladene hos
andre planter; det beskytter nemlig blomsterne, for de
springer ud.
Eftersom griffelen vokser op gjennem støvknaprøret, vil
de haar, som den er klædt med, feie blomsterstøvet ud
gjennem støvknaprorets øvre ende. Paa den maade kan
blomsterstøvet komme i berøring med de insekter, som besøger
kurven. Honning findes i bunden af kronrøret.
Fnokken er frøspredningsmiddel.
De unge blade kan spises som salat. Tilligemed de
underjordiske dele bruges de ogsaa som lægemiddel. Roden
bruges undertiden som kaffetilsætning.
II. Tiriltunge.
(Fig. ii.)
Tiriltunge vokser paa tørre enge og bakker og blomstrer
fra mai og ud over sommeren. Den kaldes ogsaa «jomfru
Marias guldsko».
De underjordiske dele bestaar af en temmelig fast, næsten
træagtig rodstok, som bærer birødder.
Den overjordiske stængel er ikke sterk nok til at holde
sig opret; den er derfor nedliggende (eller opstigende).
Iliadene er spredte og sammensatte. De bestaar af 3
smaablade, som gaar ud fra samme punkt; de er altsaa
trekoblede. Ved grunden af bladstilken sidder 2 andre smaa
blade; de er biblade.
monisterne danner en blomsterstand i toppen af
stængelen. De er oftest stilkede, og stilkene gaar ud fra samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
