- Project Runeberg -  Lærebok i Planterigets Naturhistorie (Botanik) for Middelskolen / Første Oplag /
38

(1898) [MARC] Author: Olaf Alfred Hoffstad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ud baade blade og blomster. De fleraarige urter blomstrer
saaledes aldrig samme aar, som de vokser frem af frøet.

Blomsterne er vellugtende — i hvilken hensigt?

De rent hvide blomster med den behagelige vellugt gjør
liljekonvallen til en af vore vakreste vildtvoksende planter.

15. Furu.

D-)

Furuen eller furen er udbredt over hele landet, helt op
til Finmarken. Den blomstrer i begyndelsen af forsommeren.

Roden er en hovedrod, som trænger dybt ned i jorden.

Stængelen er en tyk, oventil forgrenet stamme. Den
har en rødbrun bark og en noget rødlig ved. Grenene gaar
næsten vandret ud og danner en hvælvet krone.

Bladene kaldes barnaale. De er lange, smale og stive
og sidder 2 og 2 sammen i en fælles «skede».*) Af farve
er de blaagrønne. De falder ikke af om høsten, men sidder
paa i flere aar og kaldes derfor vedvarende eller altidgrønne.

Blomsterne er enkjønnede. Han- og hunblomster sidder
paa samme træ, og furuen er derfor énbo. Hanblomsterne
bestaar af talrige, lysegule støvbærere, som er samlet i
akslignende blomsterstande; disse findes straks nedenfor spidsen
af grenene. Flunblomsterne bestaar af talrige støvveie,
som er ordnet i en spiral rundt om en forlænget
blomsterbund. Støvveiene danner ikke nogen lukket beholder, men
bestaar af et frugtblad, som har 2 flige, en indre og en ydre.
Til den indre flig er de to frøemner fæstet.

Frugten. Under frugtmodningen visner frugtbladets ydre
flig, medens den indre biir træagtig og tyk, især i spidsen.
Frøene med sine frugtblade danner da en kongle. Da frøene
ikke er indesluttet i noget frøhus, siger man, at de er nøgne.
De er hver forsynet med et hindeagtigt vedhæng, en
saa-kaldet vinge.

skeden» er dannet af lavblade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:22:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/planterike/1898/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free