Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. Karve.
(Fig. 16.)
Karve vokser helst paa tørre enge og bakkeskraaninger.
Den begynder at blomstre om forsommeren.
Rollen er en hovedrod; den er temmelig tyk og har
form som en tap.
Stængelen er furet og stribet. I begyndelsen er den
tæt, men snart biir den hul. Dens indre er afdelt i flere rum
ved skillevægge, som findes paa de steder, hvorfra bladene
gaar ud.
Bladene har tydelige skeder. Pladen er delt op i en
mængde smale afsnit. Paa begge sider af den lange
midtstilk sidder to og to smaablade; bladet er altsaa finnet; men
da smaabladene atter en finnede, kaldes bladet dobbelt finnet.
De sidste smaablade er igjen indskaarne, ialfald nogle af dem.
Blomsterne er smaa og sidder tæt sammen. De danner
smaa skjerme, som igjen er samlet i større skjerme.
Blomsterstanden kaldes derfor en sammensat skjerm.
Bægeret er utydeligt. Kronbladene er 5; de er hvide
eller lidt rødlige og har en indbøiet spids. Støvbærerne
er 5. Der er 2 støvveie, hvis frugtemner er vokset sammen;
griflerne er derimod adskilte. Da blomsterdækket og
støvbærerne er fæstet ovenpaa frugtemnet, er altsaa blomsten
oversiddende.
Frugten er en spaltefrugt af to smaanødder.
Af frøet fremkommer der en plante, som det første aar
kun bestaar af rod og blade. I roden samles oplagsnæring;
derfor biir den saa tyk og kjødfuld. Ved dens øvre ende
danner der sig en knop, og fra den vil der det følgende aar*
vokse ud en blomsterbærende stængel. Efter frugtmodningen
dør hele planten. Karven er derfor en toaarig plante.
undertiden først det 3die aar; planten er da treaarig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
