Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frugtemner, som er fæstet paa indsiden af den hule
blomsterbund. Til hvert frugtemne hører griffel og ar.
Frugten er sammensat af talrige smaanødder. Ved
frugtmodningen biir blomsterbunden kjødfuld og rød af farve;
den omslutter alle smaanødderne. En saadan frugt kaldes en
nypefrugt.
Ved dyrkning kan støvbærerne omdannes til kronblade.
Blomsterne kaldes da fyldte eller dobbelte. Paa den maade
er de smukke dyrkede roser opstaaet af vilde rosearter.
Undertiden kan baade støvbærere og støvveie omdannes
til kronblade. Saadanne blomster kan da ikke sætte frugt.
Men man kan faa dem til at formere sig paa anden maade.
Hvis man nemlig skjærer af en ung gren af et «rosentræ» og
planter den i fugtig jord, kan der fra den afskaarne ende
danne sig birødder; af den lille gren vil der saa med tiden
vokse op et nyt rosentræ, som bærer fyldte blomster ligesom
moderplanten. Saadanne afskaarne smaagrene, der tjener tii
at formere planten, kaldes stiklinger.
Fig. 18. Okulering.
Fig. 19. Podning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
