Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tynd, gjennemsigtig hinde. I den er der en mængde smaa,
mundformede aabninger; de kaldes spalteaabninger.
Blad kjødet bestaar af talrige celler med temmelig
store, luftfyldte mellemrum. I de fleste af disse celler findes
en mængde grønne korn indleiret i cellernes protoplasma.
De kaldes for btadgrøntkorn.
Stængelens bygning. Hos de urteagtige
planter er stængelen bygget paa noget lignende maade som
bladene. Yderst er der rundt om et lag overhudsceller
med spalteaabninger. Indenfor disse kommer et tyndt lag
celler, som indeholder bladgrøntkorn, og som gjor, at
stængelen hos disse planter faar gron farve. Indenfor disse igjen
gaar nerverne eller karbundterne, som de her kaldes; de
fortsætter sig op i bladene. Væggene i de tykke rør. som giver
bladene sin fasthed, er her i stængelen endda tykkere og
fastere (hvorfor?). De seigeste af dem kaldes baststrenge. Flere
planters baststrenge er nyttige for menneskene (lin, hamp).
Hos de træagtige planter
er stængelen eller stammen, noget
anderledes bygget. Under overhuden,
som tidlig skaller af, er der et tykt
lag bark. Denne bestaar, ligesom
overhuden, af døde celler og tjener kun
til beskyttelse for det næste lag, basten
med sevjetaget. Veden udgjør stam-
mens hovedmasse; den bestaar af
meget tykvæggede celler og giver
derved stammen dens egentlige styrke.
Inderst er marven.
Roden er bygget omtrent som
stængelen. De yderste rodspidser er
klædt med en beskyttende hætte,
rodvig. 47. Ung bønneplante, hætten. Fra overhuden paa de yngste
a, b. Frobiadene. c, d. De rodgrene skyder der ud rodhaar, hvor-
første blade. e. Stamknoppen . .
lgjennem vand opsuges.
Planternes spiring og vekst. Naar et frø, f. eks. en
bønne (se fig. 24), lægges i jorden, og der er tilstrækkelig
varme og fugtighed tilstede, vil den begynde at vise livstegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
