Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Åkersennep.
(F’g- i-)
Denne plante vokser i åkrer og er almindelig gjennem
hele landet. Den blomstrer om sommeren og ut over høsten.
Likesom de fleste planter har den 4 hoveddele, nemlig rot,
stængel, blad og blomst.
Roten er en hove drot. Den danner en likefrem
fortsættelse av stængelen.
Stængelen er grøn og saftig og er besat med stive haar.
Den er opret og bærer bladene og i toppen blomstene.
Oventil er den grenet.—Planter med saftige stængler kaldes
urter.
Bladene sitter ett og ett i forskjellig høide, og vi siger
derfor at de er spredte. De nederste blade bestaar av to
dele, stilken og platen. De øverste mangler stilk og kaldes
derfor sittende. Gjennem bladplaten gaar der mange striper,
som grener sig i alle retninger; de kaldes bladnerver. Efter
midten av platen gaar der en hovednerve, og fra den gaar
der ut nerver til begge sider. Fordi nerverne saaledes faar
en viss likhet med straalerne paa en fjær, kaldes bladet
fjær-nervet.
Blomstene sitter mange sammen, og vi siger derfor at
de danner en blomsterstand. Hver blomst er fæstet til en
stilk, blomsterstilken. Enden av denne, som blomsten er
fæstet paa, heter blomsterhinden. Paa blomsterbunden finder
vi fastvokset:
i. Ytterst 4 grønne blade. De kaldes bægerblade og
utgjør tilsammen bægeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
