Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
visne bladrester. Fra rotstokken gaar der ut én eller oftest
flere overjordiske stængler.
Den overjordiske stængel er sedvanlig grenet. Den er
opsvulmet ved leddene (leddene er de steder paa stængelen
hvortil bladene er fæstet).
Bladene er sittende. To og to staar ret mot hinanden
i samme høide; vi siger da at de er motsatte. De kaldes
helrandete fordi de er uten indsnit i randen. De nedre blade
er lancetformede, de øvre egglancetf’ormede (d. e. lancetformede,
men bredest nedenfor midten).
Blomstene danner en blomsterstand, som utmerker sig
ved følgende: i enden av stængelen sitter en blomst; den
springer først ut; under den gaar der ut to grener som hver
ender i en blomst, og under hver av disse atter to grener
som ogsaa hver ender i en blomst. Dette kan gjenta sig
flere ganger. Ved hver forgrening sitter to smaablade, der
kaldes dækblade. Naar blomstene er ordnet paa en saadan
maate, siger vi at blomsterstanden er en krast.
Bægeret er regelmæssig og sambladet; det er dannet
av 5 blade, som oventil viser sig som smaa «tænder»; det
kaldes derfor femtandet.
Kronen er regelmæssig og bestaar av 5 hvite blade,
der ikke er sammenvokset; den er altsaa fribladet. Hvert
kronblad bestaar av en stilkformet del, som gaar ned i
bægeret, og som kaldes neglen, og en bredere del oventil,
der kaldes platen. Paa overgangen mellem neglen og piaten
sitter en liten tikrone, som bestaar av 2 smaa skjæl. Platen
har et litet indsnit i toppen; vi siger derfor at den er utrandet.
Støvbærerne er 10.
Støvveien bestaar av et frugtemne med 3 grifler.
Efterat blomsterstøvet ved insekters hjælp er ført fra
støvknappene over paa arrene, vil blomsterdækket og
støvbærerne visne. Men samtidig begynder frugtmodningen, som
bestaar deri, at frugtemnet blir til frugt og frøemnerne til
frø. Frugtemnets vægger kaldes da frøhus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
