Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Bladene er motsatte, stilkete og hjerteformede. I randen
har de smaa avrundede «tænder» og kaldes derfor rundtandete.
Blomstene sitter i de øverste bladhjørner.
Bægeret er sambladet og femfliket.
Kronen er sambladet og uregelmæssig. Den er kløvet i 2
dele, overlæben og underlæben, og kaldes derfor en læbekrone.
Overlæben er hvælvet og danner et tak over støvbærerne og
støvveiene, som derved beskyttes mot regn. Underlæben
har to bredere fliker fortil og to sidefliker, som ender i spidse
tænder (herav plantens navn: tvetand). Farven er rødlig.
Støvbærerne er 4, hvoraf 2 er længere end de andre.
Støvveien bestaar av et frugtemne, som er kløvet i 4
dele, og en lang griffel med 2 arr.
Frugten deler sig ved modningen i 4 særskilte dele.
Hver av smaafrugtene har et tørt frøhus, der kun indeholder
i frø. Frøhuset aapner sig ikke for at slippe frøet ut, men
haade frø og frøhus falder til jorden. En frugt som deler
sig, kaldes en spaltefrugt. Smaafrugtene er notter.
7. Stetfmorshlouist.
(Fig. 7.)
Stedmorsblomsten vokser paa dyrket mark, samt paa
berg og strandkanter. Den blomstrer fra tidlig om vaaren
til sent paa høsten.
Roten er en hovedrot.
Flere stængler gaar sedvanlig ut fra roten. De er opstigende.
Bladene er spredte. De er stilkete, avlange eller
eggformede og tandete. Ved grunden av bladstilken sitter 2 blade,
ett paa hver side. De er indskaarne med smaa sidefliker og
en større endeflik. Saadanne smaa blade der sitter ved
grunden av de egentlige blades stilker, kaldes biblade.
Blomstene danner ikke nogen blomsterstand, men er enlige.
Bægeret bestaar av 5 spidse blade, som ikke synes at
være fæstet ved sin grund, men som nedenfor sit fæstepunkt
har et vedhæng.
Kronen er ogsaa fembladet. Den er fribladet og uregel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
