Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
De underjordiske dele bestaar av en rotstok med
bi-røtter. Rotstokken er næsten vandret.
Den overjordiske stængel er egentlig ikke andet end en
blomsterstilk, som ovenfor midten bærer 3 dækblade.
Dækbladene sitter i samme høide, og vi siger derfor at de er
kransstillede. De kaldes ogsaa tilsammen for et svøp, fordi
blomsterknoppen i begyndelsen er indsvøpt i dem.
Bladene. Foruten de 3 dækblade findes ogsaa ofte et
blad som gaar ut fra rotstokken. Dette er langstilket, medens
dækbladene er kortstilkete. Bladet fra rotstokken og
dækbladene har samme form; de er alle sammensatte. Naar
smaabladene, som her, gaar ut fra samme punkt, kaldes bladet
koblet, og da der er 5 eller 3 smaablade, kaldes det femkoblet
eller trekoblet. Smaabladene er igjen indskaarne.
Blomstene er enlige. Medens de blomster vi før har
lært at kjende, har hat baade bæger og krone, finder vi hos
hvitveisen kun én slags blade som omgir støvbærerne og
støvveiene. Vi siger da at hvitveisen har enkelt blomsterdække
(hos de før nævnte er det dobbelt). Blomsterdækket er
regelmæssig og fribladet; dets blade er hvite indvendig; udvendig
er de oftest mer eller mindre rødlige.
Støvbærerne er talrike; støvveiene likesaa.
Frugten er sammensat, da hver støvvei danner sin
særskilte frugt; smaafrugtene er nøtter.
Hvitveisen er en fleraarig plante; ti rotstokken lever i
mange aar. I løpet av sommeren samles der oplagsnæring
i den. Naar saa vaaren kommer, kan blade og blomster i
kort tid vokse frem fra den. Derfor blomstrer hvitveisen
saa tidlig.
For hvert aar skyter rotstokken sig længere fremover i
jorden, men dør efterhaanden bort baktil. Paa den maate
flytter planten sig langsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
