Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
med talrike birøtter. Fra dens ende gaar der ut blade og
et blomsterskaft.
Bladene er to slags, dels smaa, hindeagtige og
ufuldkomne, dels almindelige blade. De førstnævnte sitter nede
ved jorden og kaldes lavblade \ de bestaar kun av skeder.
Av egentlige blade eller saakaldte løvblade findes 2; de er
avlange og buenervete (d. e. nerverne er tilsyneladende
ugre-nete og gaar i en bue fra grunden til spidsen av bladet).
Blomstene danner en klase i toppen av blomsterskaftet.
Ved grunden av blomsterstilkene sitter smaa, smale dækblade.
Blomsterdækket er enkelt, sambladet og regelmæssig,
dannet av 6 sammenvoksede, hvite blomsterdækblade. Det
er klokkeformet og vender aapningen nedad (hvorfor?).
Der er 6 støvbærere og 1 støvvei.
Frugten blir en rød bærfrugt.
Av frøet utvikler der sig første aar en rotstok, som
bærer blade, men ingen blomster. I rotstokken samles
op-lagsnæring. Næste aar og siden hvert aar kan der vokse
ut baade blade og blomster. De fleraarige urter blomstrer
saaledes aldrig samme aar som de vokser frem av frøet.
Blomstene er vellugtende — i hvilken hensigt?
De rent hvite blomster med den behagelige vellugt gjør
liljekonvalen til en av vore vakreste vildtvoksende planter.
14. Tiriltunge.
(Fig. 14.)
Tiriltunge vokser paa tørre enger og bakker og blomstrer
fra mai og ut over sommeren. Den kaldes ogsaa «jomfru
Marias guldsko».
De underjordiske dele bestaar av en temmelig fast, næsten
træagtig rotstok, som bærer birøtter.
Den overjordiske stængel er ikke sterk nok til at holde
sig opret; den er derfor nedliggende (eller opstigende).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
