Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Knoldet erteknap ligner tiriltunge i folgende: Bladene
er sammensatte og har biblade. Blomstene har sambladet
bæger, ertekrone, i o støvbærere (9 sammenvoksede og 1 fri)
og i støvvei. Frugten er en belg.
Den skilles især ved følgende: Bladene er finnete
(like-finnete). Blomsterstanden er klaser som gaar ut fra de øvre
bladhjørner. Blomstene er rødfiolette. Læg ogsaa merke
til at rotstokken er opsvulmet ved leddene (derav navnet
knoldet erteknap), og at stængelen er kantet og vinget
(d. e. forsynt med fremstaaende ribber).
15. Furu.
(Fig- 15.)
Furuen eller furen er utbredt over hele landet, helt op
til Finmarken. Den blomstrer i begyndelsen av forsommeren.
Roten er en hovedrot, som trænger dypt ned i jorden.
Stængelen er en tyk, oventil forgrenet stamme. Den
har en rødbrun bark og en noget rødlig ved. Grenene gaar
næsten vandret ut og danner en hvælvet krone.
Bladene kaldes barnaaler. De er lange, smale og stive
og sitter 2 og 2 sammen i en fælles «skede»1. Av farve
er de blaagrønne. De falder ikke av om høsten, men sitter
paa i flere aar og kaldes derfor vedvarende eller altidgrønne.
Blomstene er énkjønnete. Han- og hunblomster sitter
paa samme træ, og furuen er derfor énbo. Hanblomstene
bestaar av talrike, lysegule støvbærere, som er samlet i
aks-lignende blomsterstande; disse findes straks nedenfor spidsen
av grenene. Hunblomstene bestaar av talrike støvveier,
som er ordnet i en spiral rundt om en forlænget
blomsterbund. Støvveiene danner ikke nogen lukket beholder, men
bestaar av et frugtblad, som har 2 fliker, en indre og en ytre.
Til den indre flik er de to frøemner fæstet.
Frugten. Under frugtmodningen visner frugtbladets ytre
flik, medens den indre blir træagtig og tyk, især i spidsen.
Frøene med sine frugtblade danner da en kongle. Da frøene
ikke er indesluttet i noget frøhus, siger man at de er nokne.
1 «skeden» er dannet av lavblade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
